Tilbage til oversigten
Besøg Trivselsfabrikkens hjemmeside
Gallery media #0
1 / 1
FÆLLES OM TRIVSEL - Et tværkommunalt valgmøde på Midt- & Vestsjælland
Nygade 9, 4300 Holbæk
FÆLLES OM TRIVSEL - Et tværkommunalt valgmøde om Moralsk Stress, Børn og Unges (Mis)Trivsel og systemstress Kan moralsk stress blandt fagprofessionelle og børn og unges mistrivsel være to sider af samme sag? Findes der fælles løsninger, der vil kunne afhjælpe begge udfordringer samtidig? Og hvad med systemstress blandt pårørende samt landområdernes særlige udfordringer, vil disse også kunne afhjælpes i samme ombæring? Trivselsalliancens nye Lokalgruppe Midt- & Vestsjælland inviterer borgere (unge og voksne), fagprofessionelle og politikere til en vigtig samtale om fælles forhold og løsninger, på tværs af kommunegrænserne. Og lokalgruppens samarbejdspartner, Holbæk Bibliotek lægger hus til. Lokalgruppen, der opstod efter stor interesse i 2024, ønsker at samle lokale kræfter omkring børn og unges trivsel - ikke bare for at snakke om udfordringerne, men for at samarbejde om at skabe konkrete praksishandlinger. Dagens program: · Lokale udfordringer – Dan Eriksen fra Holbæk Lærerkreds Kreds 52 & Trivselsalliancens Lokalgruppe sætter scenen ved hjælp af taldata & blik fra hverdagen på Midt- & Vestsjælland, evt. opgjort ift. by & land og til generelle tendenser. ·  Moralsk stress og system stress – hvilken konsekvenser kan de få for henholdsvis fagprofessionelle og borgere i alle aldre? – Socialrådgiver Karin B. Nissen gør os klogere på fænomenet. OBS: Der vil være mulighed for at købe Karins bog: Systemstress – Når mødet med systemet stresser dig. · Tid, tryghed og trivsel – Pædagogisk leder i Klub Fristedet, Charlotte Lambrecht fortæller om hvordan de i klubben møder og støtter børn i at vende skolefravær til tilhør i et meningsfuldt fællesskab, som trædesten på vejen videre i livet. Og hvad det betyder for alle parter: børn, fagprofessionelle, familie og (lokal)samfund. · Fælles sprog og sunde livsvaner i hverdagen Hvad betyder det for børn, unge og deres voksne (fagprofessionelle, forældre/pårørende og lokalsamfundsaktører i bred forstand) at få del i et fælles sprog og fundament, som de kan øve sig på og anvende - sammen, og ikke kun hver for sig? Med afsæt i praksiserfaring, peger Gry Ravn Rønne fra Trivselsfabrikken & Trivselsalliancens Lokalgruppe på potentialer og perspektiver ved en holistisk fællesskabende og resiliensfremmende indsats. · Åben dialog & debat i mindre gruppesamtaler og i plenum. Dato: 8. november 2025
Tid: 10:30-12:30
Sted: Holbæk Bibliotek
Alle på Midt- og Vestsjælland er velkommen til arrangementet. De, der kan tilslutte sig Trivselsalliancens vision, er meget velkommen til at være med Lokalgruppen - både som aktive medlemmer eller støttende samarbejdspartnere. "Denne samtale er alt for vigtig til at lade være" - Dan Eriksen, talsperson for lokalgruppen. OBS: Der vil være mulighed for at · Købe the/kaffe & kage og give et bidrag til dækning af udgifterne til dagens arrangement, da det ikke er lykkedes at skaffe midler dertil · tilslutte sig Trivselsalliancen og dennes lokalgruppe – såvel netværket og den aktivistiske del · tilkendegive hvilke initiativer, der vil kunne give mening, at vi går sammen om lokalt, fx. tværkommunale udgaver af eksisterende TA-initiativer såsom Klub Fristedet, Forældrerådgivningen, Friskolen Vildskud, Projekt Inklusion på videregående uddannelser. Samt følgende af Lokalgruppen foreslået: prøvehandlinger til hhv. Frirummet til unge på landet fra 16+ og Projekt Trivsel hvor lokalsamfund og skoler går sammen om børn og unges trivsel.
Hvad er inkluderet?
Hvad venter dig:
  • Struktureret dialog med faglige oplæg, gruppesamtaler og politisk input
  • Gruppedialog og debat på tværs af kommunegrænser på Midt- & Vestsjælland
  • Input til lokale politiske drøftelser og konkrete handlinger
  • Netværk med ligesindede borgere og fagprofessionelle
Vores vært Jesper K. Pedersen fra MissingLinkkk vil guide os trygt igennem valgmødet. Hvis du har spørgsmål undervejs på dagen, bedes du række ud til dem der bærer Trivselsalliance badges på trøjen. Hvis du brænder inde med idéer du ønsker Trivselsalliancen for børn og unges Lokalgruppe Midt- & Vestsjælland tager med videre i eget regi eller formidler til politikerne, er du velkommen til at kontakte os efterfølgende med henblik på et uforpligtende kaffemøde.
Praktisk information
Dørene åbnes 15 minutter inden start og lukker 15. minutter efter mødet slutter. Der vil enten være gratis the, kaffe, vand og kage, eller mulighed for at købe dette før mødet og i pausen. Vi arbejder på at give mulighed for at kunne deltage hjemmefra - Ræk gerne ud, såfremt du/I har behov for dette. I må også meget gerne række ud, hvis det kunne være rart at følges med nogen fra indgangen eller p-pladsen. Vi sigter på at det bliver en god oplevelse for alle.
Sikker booking med Understory
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Trivselsfabrikken
FÆLLES OM TRIVSEL Trivselsfabrikken hjælper børnehaver, skoler,  uddannelsessteder, virksomheder, foreninger og andre fællesskaber med at skabe øget trivsel, resiliens og sunde livsvaner for børn, unge og voksne. Vi bruger FRIENDS Resilience© – et veldokumenteret holistisk program blåstemplet af WHO, som vi har tilpasset danske forhold. Vi er officielle partnere med FRIENDS Resilience i Australien. Sammen kan vi styrke mental trivsel der, hvor folk mødes – gennem åben dialog og resiliens. Hvad laver vi? Vi gør forskningsviden om trivsel, fællesskab og resiliens let at forstå og bruge i praksis. Fordi vi tror på, at vi lærer bedst sammen og kommer længst når vi støtter hinanden i at anvende det lærte i hverdagen. Derfor tilbyder vi kurser og certificering til lærere, pædagoger og andre fagfolk, så de kan arbejde konkret med trivsel i deres fællesskaber. På den måde deler de et fælles sprog om trivsel og resiliens med de børn, unge og voksne de deler hverdagen med. Ligesom vi tilbyder programmet som et fælles sprog og fundament til forankring af team building og personlig udvikling. Hvorfor gør vi det? Fordi vi mener at forebyggelse er altafgørende – og fordi vi alle kan være en ressource for hinanden når vi deler dette fælles sprog og fundament, både i hverdagen og når tingene bliver svære. Når hverdagens udfordringer vokser sig store og fører til mistrivsel, stress, angst eller ensomhed, så gør stærke fællesskaber og personlig resiliens en kæmpe forskel. Det gavner både mennesker og samfundsøkonomien.
Trivselsfabrikken
kontakt@trivselsfabrikken.dk+45 30 96 71 26
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2025 Trivselsfabrikken
Fra 0 kr.
Vis datoer
Tilbage til oversigten
Besøg Trivselsfabrikkens hjemmeside
Fra 0 kr.