My FRIENDS Youth Hold 1 - Sommeraktivitet gennem UngHolbæk til dig på 12 - 15 år

    Kom og vær’ med når Trivselsfabrikken inviterer unge i alderen 12-15 årbosiddende i Holbæk kommune til 1-dags My FRIENDS Youth Life Skills kursus – og bliv klar til det kommende skoleår

    Alle har noget man synes er svært eller udfordrende. Det er helt normalt – og der er faktisk noget du og dem du omgives af kan gøre for at rammerne justeres og/eller at det er lettere at være i og komme videre.

    Dette éndagskursus er for alle unge – for vi oplever alle fra tid til anden følelser (også dem der kan være svære at håndtere), tanker (også dem der kører i ring eller trækker os ned), og situationer eller forhold vi finder overvældende eller ikke helt ved hvordan vi skal gribe an.

    Vi kan også opleve en følelse af ikke at høre til, eller at hverdagen ikke passer til vores måde at være i verden på.

    Og nogen gange mærker vi, at andre ikke trives eller er stresset, men er usikker på hvad vi selv kan gøre for at hjælpe.

    My FRIENDS Youth, når du vil:

    • Finde ro i hverdagen og når det hele koger eller der er pres på
    • Forstå dine og andres følelser og få nogle tips til hvordan du kan være med til at passe på dig selv og andre – også når man er uenig
    • Finde frem til hjælpsomme tanker og/eller at sætte ord på det der gør ondt eller er svært, så du kan støttes i at være i eller lave om på det - og komme videre
    • Komme godt i gang med lektielæsning, opgaver og eksamensforberedelse
    • Finde ud af hvem du kan læne dig op ad eller tilbyde din støtte, når livet er svært eller I skal lære noget nyt eller kompliceret
    • Udveksle idéer til sunde livsvaner, fritid, hygge og hvordan man kan gøre sin stemme gældende.

    Praktisk information

    Gennem samtale og praktiske øvelser bliver du og de andre unge guidet af Gry og nogle hjælpere i at anvende et udvalg af redskaber I kan bruge i hverdagen – til at finde ro, komme i gang med opgaver, vide hvem I kan gå til, når I har brug for lidt hjælp og hvordan I selv kan være der for andre.

    De kan også anvendes til at sætte ord på hvilke justeringer/aftaler der vil være hjælpsomme for, at du og andre bedre kan være med i hverdagen.

    Alt foregår i et trygt rum, og du bestemmer selv hvad du vil dele.

    Ræk endelig ud, hvis du har brug for at vide lidt mere om hvor vi skal være og muligheder for følgeskab.

    OBS: Vi tilbyder også et gratis oplæg til forældre for at de får indsigt i de life-skills I er blevet præsenteret for. Ligesom vi tilbyder et éndags forældrekursus mod betaling - her får forældre mulighed for at gå lidt mere i dybden.

    Trivselsfabrikken

    FÆLLES OM TRIVSEL

    Trivselsfabrikken hjælper børnehaver, skoler,  uddannelsessteder, virksomheder, foreninger og andre fællesskaber med at skabe øget trivsel, resiliens og sunde livsvaner for børn, unge og voksne. Vi bruger FRIENDS Resilience© – et…

    Leder du efter et skræddersyet event?

    Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

    Anmod om event