til forældre hvis unge har deltaget i et My FRIENDS Youth 2026 sommerferieaktivitet gennem UngHolbæk
My FRIENDS Youth - En sommerferieoplevelse, der giver dit barn noget med videre
Kære forælder,
Livet som ung er ikke altid let. Der er følelser, der kan være svære at sætte ord på, situationer der virker uoverskuelige, og pres fra alle sider – ikke mindst når skoleåret /svendeprøven eller jobbet nærmer sig med opgaver, prøver og/eller eksamener. Derudover kan der for nogen være et mismatch mellem hverdagens rammer og deres måde at være i verden på. Det er helt normalt – og heldigvis er der hjælp at hente.
I sommerferien 2026 tilbyder Trivselsfabrikken gennem UngHolbæk et hyggeligt og meningsfuldt éndags kursus for unge på henholdsvis 12–15 år og 16–18 år, baseret på My FRIENDS Youth. Dette er en af flere alderstilpassede udgaver af FRIENDS Resilience© udviklet af psykolog Dr. Paula Barrett og anerkendt af WHO som et effektivt redskab til at styrke unges trivsel og resiliens (ikke at forveksle med robusthed) og sprog til at gøre opmærksom på behov og forslag til justeringer og aftaler – fleksible rammer - der vil gøre det lettere at være med i hverdagen.
Det er ikke terapi, og dit barn behøver ikke have særlige udfordringer for at få noget ud af det. Kurset henvender sig til alle unge – det handler simpelthen om at give dem et sprog for det, de allerede føler og mærker, og nogle konkrete redskaber de og deres omgivelser kan bruge i hverdagen og i skolelivet.
I løbet af dagen arbejder de unge bl.a. med:
Det sidste punkt er måske det mest undervurderede. Mange unge bærer på meget alene, ikke fordi der ikke er nogen der vil hjælpe, men fordi de ikke helt ved hvordan de skal bede om det. Det arbejder vi med på kurset.
Vi tilbyder også opfølgning til dig som forælder
For at det dit barn lærer på kurset virkelig kan leve videre derhjemme, tilbyder vi to muligheder for opfølgning:
Gratis opsamling – 2 timer: En uformel fælles eftermiddag eller aften, hvor vi samler op på hvad de unge har arbejdet med, så du får indblik i de redskaber og det sprog dit barn nu har med sig. En god mulighed for, at I derhjemme kan bakke op om det, de har lært og støtte dem i at udtrykke deres behov og finde på løsninger sammen, der hvor der er brug for fleksible rammer.
Denne Strong Not Tough – 1-dags kursus med brugerbetaling til forældre: Et helt kursus til dig, der gerne vil mere end et kort indblik. Strong Not Tough er voksenudgaven af samme program som dit barn gennemgår, og du arbejder med de samme temaer og redskaber – bare tilpasset dit eget liv. Det giver jer et fælles sprog og en fælles forståelse, som kan gøre en reel forskel i hverdagen derhjemme og der hvor I ellers færdes, hver for sig og sammen.
Mange unge fortæller bagefter, at de endelig har fundet ord for noget, de længe har gået og mærket inden i sig. Forestil dig, hvad det betyder, hvis du som forælder kender de samme ord.
Vi glæder os til at give de unge en dag, de tager noget godt med fra – og til at invitere jer forældre med indenfor derefter.

Trivselsfabrikken hjælper børnehaver, skoler, uddannelsessteder, virksomheder, foreninger og andre fællesskaber med at skabe øget trivsel, resiliens og sunde livsvaner for børn, unge og voksne. Vi bruger FRIENDS Resilience© – et…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.